Beskrivelse

Lindevangskvarteret indeholder 6 af Frederiksberg Boligfonds ejendomme i området omkring Dalgas Boulevard og Wilkensvej. Det er bevaringsværdige ejendomme opført i 1920-erne i klassicistisk stil med fine enkle detaljer. Pålsson Arkitekter har sæt sig præg på fornyelse af hovedparten af ejendommene fra 1990 til i dag. I alle tilfælde med respekt for gadefacaderne, men med tilføjelse af elevatorer, tagterrasser, altaner og glaskviste mod gårdsiden. Tegnestuens arkitektoniske grundholdning har gennem det hele været at tilføje nye funktioner og bygningsdele i et nutidigt formsprog uden at tage magten fra den eksisterende bygning. Læs mere i bogen Pålsson 25.