Renovering og modernisering

Smukt – og tæt


Bygningens tag og facader er bygningens ansigt udadtil. Forandringer af facader mod gaden skal altid ske under hensyntagen til helheden og det samlede gadebillede. På gårdfacaderne kan det derimod ofte være relevant med arkitektonisk fornyelse i form af altaner, tilbygninger eller måske energibesparende installationer. Bygningens tag og facader er også bygningens klimaskærm. Og den skal være i orden. Faste undertage og vinduer i god kvalitet kan virke dyre, men er altid billigst i det lange løb.

Bad med mere


Mangel på et velfungerende badeværelse er ofte anledning til, at en bygningsfornyelse går i gang. Og lige så ofte en anledning til at se mere samlet på boligen. Bruges kvadratmetrene optimalt, hvordan er det egentlig med køkkenet, kunne lyset udnyttes bedre - og hvad fx med energien? Nye badeværelser koster. Så også her må der vælges langtidsholdbare løsninger, der ikke bare fungerer bedst, men har bedst totaløkonomi.